Beskyt dit kæledyr mod dødelige sygdomme
Vi ved, at du ønsker et langt og lykkeligt liv for dit kæledyr. Vaccination er et effektivt redskab til at beskytte din hund eller kat mod en række smitsomme sygdomme, som potentielt kan have dødelig udgang. Når du får dit kæledyr vaccineret, er du også med til at lette det generelle smittetryk.
Hos Byens Dyreklinik vaccinerer vi blandt andet mod hundesyge, leptospirose, kattesyge, katteinfluenza og leukæmi. Vi udarbejder altid et skræddersyet vaccinationsprogram, der matcher netop din hund eller kats behov og risikoprofil.
Vaccinationsprogram – hund
Hos Byens Dyreklinik anbefaler vi, at du lader din hvalp vaccinere, når den runder 8 uger. For at opretholde immunitet skal den genvaccineres ved 12, 16 og 42-ugers alderen. Herefter anbefaler vi, at din hund bliver vaccineret en gang om året i forbindelse med den årlige sundhedsundersøgelse.


Vaccinationsprogram – kat
Hos Byens Dyreklinik anbefaler vi, at du lader din killing vaccinere, når den runder 8 uger. For at opretholde immunitet skal den genvaccineres ved 12, 16 og 42-ugers alderen. Herefter anbefaler vi, at din kat bliver vaccineret en gang om året i forbindelse med den årlige sundhedsundersøgelse.
