Professionelt tandudstyr
Byens Dyreklinik udfører en lang række professionelle tandbehandlinger hos hund, kat, kanin og marsvin. På klinikken finder du professionelt tandudstyr af høj kvalitet og kompetente dyrlæger og sygeplejersker, der er trænet i at betjene udstyret.
Vi udfører alt fra tandrens og -røntgen til tandslibning, ligesom vi vejleder dig i optimal tandpleje. Det er vigtigt for os, at tandplejen er tilpasset netop din og dit kæledyrs hverdag. I samarbejde med dig tager vi hånd om dit kæledyrs mundsundhed.
Symptomer på tandproblemer
Tandproblemer kan være til stor gene og medføre alvorlige følgesygdomme. Det er derfor vigtigt, at du kontakter din dyrlæge, hvis du oplever symptomer hos dit kæledyr. Symptomerne kan være lugt fra mund, savl, ændret spiseadfærd og generelle adfærdsændringer.


Sådan foregår tandbehandling
Tandbehandling foregår i fuld narkose. Hos Byens Dyreklinik er dit kæledyrs sikkerhed og komfort i førersædet. Derfor anvender vi kun præparater med mindst mulig påvirkning. Under behandling og opvågning bliver dit kæledyrs værdier grundigt overvåget.
